Kvinde fængslet for at stikke sin kæreste ned
41-årig mand blev fløjet til Aalborg Universitetshospital efter voldsomt opgør i Østerild med sin 42-årige kæreste
Opdateret kl. 16:35
ØSTERILD: Et skænderi mellem en 41-årig mand og hans 42-årige kæreste på en adresse i Østerild i Thy udviklede sig sent torsdag aften dramatisk og endte i et knivstikkeri.
Det fortæller vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Anmeldelsen om knivstikkeriet kom til politiet klokken 22.49 torsdag aften fra en nabo til den 41-årige mand.
Den 41-årige blev bragt til Aalborg Universitetshospital, men er ifølge vagtchefen uden for livsfare.
Mandens 42-årige kæreste er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i surrogat i fire uger frem til den 24. marts. Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi kan ikke oplyse, hvad kvinden præcist er sigtet for, eller hvordan hun forholder sig til sigtelsen.
Ifølge Carsten Henriksen er hun i forvejen kendt af politiet for flere forskellige lovovertrædelser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.