Lader op til karneval
Overalt i Aalborg er farverige karnevalsdeltagere ved at gøre sig klar til den store folkefest
Opdateret kl. 10:16
AALBORG: Den største og mest farverige festdag i Aalborg i gang, og meget tidligt lørdag morgen sydede midtbyen allerede af udklædte karnevalsdeltagere i højt humør.
NORDJYSKE var med til morgenfest hos 17 studerende i Sjællandsgade, hvor der blev ladet op til Karneval 2013 med morgenbitter og rundstykker.
I tråd med årets tema ”Engle og Dæmoner” er kvinderne klædt ud som dæmoniske engle, mens mændene giver den som matroser og som den gode og onde pilot fra filmen Top Gun.
Og udklædningen som Top Gun-pilot er intet mindre end en drengedrøm for mændene.
Årets fest
De 17 karnevalsdeltagere er studerende fra både Aalborg Universitet, Københavns Universitet og Politiskolen. Og for dem er karnevalet årets fest.
De fortæller, at flere internationale studerende taler om denne dag i meget lang tid. For dem er karnevalet en dag, hvor alle er glade, og hvor det er tilladt at smide alle hæmninger.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.