Læge vil drive tre klinikker
John Hyltoft, Aalborg, er den første praktiserende læge i Nordjylland, der får lov at drive flere klinikker
Opdateret kl. 15:14
NORDJYLLAND: Praktiserende læge John Hyltoft har som den første i Nordjylland påtaget sig at drive mere end én klinik. Han skal fra 1. september foruden sin egen lægeklinik i Aalborg midtby drive lægeklinikken i Hundborg og en tilsvarende i Hjørring.
- Jeg har en vision om at prøve at hjælpe borgerne og Praktiserende Lægers Organisation med den udfordring, der ligger i at skaffe læger til alle borgere. Der har været en række private aktører på banen, som ikke har været så heldige, så nu vil jeg gerne gøre en arbejdsindsats for at gøre det så godt som overhovedet muligt for patienterne, siger John Hyltoft.
Sundhedsloven ændret
Region Nordjylland har siden nytår midlertidigt drevet lægeklinikken i Hundborg, og 1. december sidste år åbnede en lignende klinik i lokaler hos Hjørring Kommune på Bistrupvej.
De to klinikker blev som andre klinikker i regionen tidligere sendt i udbud, og regionsrådet skulle behandle de to indkomne tilbud på sit møde 31. maj, men få dage før meldte John Hyltoft sig på banen. Sagen blev udskudt og nu er udbudsrunden annulleret.
Det er en ændring af sundhedsloven, der nu tillader praktiserende læger at eje op til seks ydernumre. Et ydernummer er en aftale med det offentlige om, at regionen betaler for behandlingen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.