Nordjylland

Landeplages popularitet i frit fald

Antallet af spillere, der ugentligt logger ind og fanger Pokémon, er faldet markant

Antallet af brugere af sommerens landeplage, Pokémon GO, er faldet markant. Arkivfoto: Bent Bach
Antallet af brugere af sommerens landeplage, Pokémon GO, er faldet markant. Arkivfoto: Bent Bach

NORDJYLLAND: Hen over sommeren kunne man på hvert et gadehjørne se horder af unge og gamle stå med ansigterne dybt begravet i deres telefon.

Pokémon-feberen var over Nordjylland, Danmark og store dele af verden.

Men populariteten er tilsyneladende allerede vendt for spillet, der handler om at jage små monstre.

I et anonymt dataudtræk blandt brugere på TDC’s mobilnetværk står det klart, at antallet af spillere er faldet med næsten 75 procent.

Teleselskabet har nemlig kigget på, hvor mange af deres brugere, der bruger app’en en gang om ugen.

Ud fra det estimerer man, at omkring 500.000 danskere hen over sommeren spillede Pokémon Go, mens det tal nu ligger på 130.000.

TDC baserer tallene på, at deres kunder i hele landet udgør en repræsentativ del af befolkningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden