Lang intim koncert med Elton John
Trods silende regn undervejs var stemningen i top til koncerten med det 67-årige popikon
Opdateret kl. 23:01
AALBORG: Mens festivalerne stadig kørte i højeste gear i både Skagen, Nibe og Roskilde, var der lørdag aften fint musikalsk besøg i Aalborg.
Selveste Sir Elton John var i byen for at give koncert for de 5500 heldige, der havde sikret sig en billet til den eksklusive begivenhed i Skovdalen. Blandt tilhørerne var også USA’s ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, der efter 4. juli-festlighederne i Rebild Bakker var blevet i Aalborg for at se koncerten.
Den 67-årige popkunstner har stadig masser af energi. Elton John var på scenen igennem hele den over to timer lange koncert. Det startede lidt kedeligt, men Elton John spillede sig op, og selv om regnen begyndte at sile ned efter en times tid, så var stemningen god i Skovdalen, og publikum virkede tilfredse med koncerten.
Elton John ankom til Aalborg i sit private jetfly fra Spanien, hvor han havde givet koncert fredag aften. Kort efter koncerten fløj han videre til Halle i det nordvestlige Tyskland, hvor han skal optræde søndag aften.
Koncerten startede med opvarmning af den britiske elektroniske popmusiker Rod Thomas, der under kunstnernavnet Bright Light Bright Light er med på Elton Johns igangværende europaturné.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.