Larsen ærgerlig efter skidt indsats
AaB’s keeper havde ikke karrierens bedste dag i Herning
Opdateret kl. 09:25
HERNING: AaB-keeper Nicolai Larsen har haft en omskiftelig sæson. I starten af året blev han rost som Superligaens bedste målmand, og han blev belønnet med en landsholdstur efter sin suveræne indsats i returkampen i kvalifikationen til Champions League mod Dinamo Zagreb.
Siden fulgte et større formdyk, hvor han blandt andet kostede dyrt i udekampen mod Steaua Bukarest i Europa League, hvor han fik rødt kort efter at have givet en returbold. Derpå kom en ny opblomstring med gode indsatser, men søndag aften i Herning var han tilbage i formdykket.
Målet til 2-0 var en direkte konsekvens af en kikset redning fra målmanden, der sendte returen direkte ud i fødderne på den farlige Marcos Ureña, der uden problemer kunne sende bolden i nettet.
- Jeg skal selvfølgelig holde den. Det gør jeg så ikke, og det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Der er ikke så meget at gøre ved det nu. Jeg må hjem og evaluere på det og så komme videre, sagde AaB-keeperen efter kampen.
Nicolai Larsen havde problemer flere gange i kampen. På dødboldene havde han problemer mod de mange høje midtjyske spillere, og der var flere gange, hvor han ikke kunne holde skuddene fra topholdets angribere.
- Generelt synes jeg, at vi mangler noget mod. Men vi mangler også noget energi, og vi matcher slet ikke FC Midtjylland på det parameter. Vi havde en kamp i onsdags, og derfor havde vi måske ikke lige så mange kræfter i benene, som de havde.
- Den kamp burde ikke have påvirket os, men det virkede lidt som om, at det var tilfældet, siger målmanden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.