Hirtshals

Lastbilchauffør hørte bankelyde: Fandt fuld nordmand i tanken

Nordjyllands Politi måtte assistere chauffør på vej til Norge

Arkivfoto
Arkivfoto Scanpix Denmark

Opdateret kl. 10:40

HIRTSHALS: Om det var en blind passager, eller bare en træt mand, der manglede et tørt sted at sove, er ikke til at sige, men i hvert fald fik en lastbilchauffør sig en overraskelse omkring klokken fire natten til lørdag.

Chaufføren holdt ved toldpladsen på Dalsagervej i Hirtshals, inden han skulle med færgen til Norge, da han hørte bankelyde fra sin tomme silotank.

Manden kontaktede Nordjyllands Politi, som sendte en patrulje. De fik i fællesskab åbnet op til tanken og kunne konstatere, at der lå en fuld nordmand i den tomme beholder.

- Hvorfor han var kravlet derned, ved jeg ikke, men han kunne ikke komme ud igen, fordi tanken alligevel var så dyb, at han ikke selv kunne kravle op, siger vagtchef fra Nordjyllands Politi.

Det lykkedes at løsne bundproppen og få nordmanden ud den vej. Han kunne gå derfra uden nogen sigtelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden