Hjørring Kommune har i første halvdel af 2012 solgt i alt ni parcelhusgrunde
HJØRRING: Hjørring Kommune har i første halvdel af 2012 solgt i alt ni parcelhusgrunde.- Det er ikke mange, men vi kan mærke, at der er ved at være en bedring. Folk holder nok ikke helt så meget på pengene. I sidste uge solgte vi to grunde i Hirtshals, og i den seneste periode har der også været interesse for grunde i Vrå, Sindal og Tårs, oplyser landinspektør Ulla Borup Guntofte, Grundsalg, Hjørring Kommune.
Sidste år var det første, hvor kommunerne skulle lægge moms på salgsprisen, og det lagde en kraftig dæmper på grundsalget i 2011.
Nu kan Grundsalg også på anden vis se, at der er lidt mere gang på boligmarkedet.
- Vi har ikke blot grundsalg. De bygninger, som kommunen ikke længere bruger, men som skal sælges, kommer til os. Og vi begynder at få forespørgsler på huse, som avisen har skrevet kommunen vil af med. De bygninger, som der har været interesse for, bliver nok nogle af de første, som kommer i udbud, når de er ledige, oplyser hun.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar