Dyr

Løse hunde generer i Aalborg

Kommunen får ofte henvendelser fra borgere, der ikke kan gå i fred i naturområdet

Godt nok har forsyningsvirksomhederne ikke ført "Hunde skal føres i snor" på skiltet i Mølholm, men der skulle ikke være noget at rafle om.

Foto: Thomas Vinther
Godt nok har forsyningsvirksomhederne ikke ført "Hunde skal føres i snor" på skiltet i Mølholm, men der skulle ikke være noget at rafle om. Foto: Thomas Vinther

Opdateret kl. 17:44

AALBORG: Der er ikke noget at rafle om.

Hunde skal føres i snor over hele kommunen. Også de steder, hvor åbne græsarealer og frisk fjordluft indbyder til lige at knipse Hannibal eller Fido ud af de snærende bånd - som for eksempel ved Renseanlæg Vest ved Mølholm.

Skaber utryghed

Det er et område, der er meget populært blandt hundeejere. Men ældre medborgere, løbere eller dagplejere på morgentur med de små er ikke trygge ved, at der pludselig kommer en hund stormende mod dem. Og det er uanset, hvor venlig den i øvrigt er.

Det hører Esben Buch, naturvejleder ved Park og Natur i Aalborg Kommune, ofte.

Strengeste regler

- Folk glemmer, at vi har den strengeste hundelov i Aalborg Kommune: Hunde skal altså føres i snor alle steder, hvor ikke andet er oplyst, siger han.

Beskyt naturen

Han minder desuden hundeejere om, at naturbeskyttelsesloven også kræver, at hunde føres i bånd i større naturarealer.

- Det er især aktuelt, nu hvor vi går en sæson i møde med mange dyreunger i naturen.

Høj bødestraf

Naturvejlederen pointerer, at det er politiet, man skal rette henvendelse til, hvis man har følt sig forulempet af en hund. Hundeejeren kan straffes med en bøde på 2000 kroner for ikke at føre hunden i snor.

Flere lovlige rammer

I samme åndedrag nævner han, at kommunen samtidig har prioriteret hundeskove meget højt, og at der er ti af slagsen, hvor det er fuldt ud tilladt at lade hunden løbe frit. Hvis man da har kontrol over vovse og samler dens efterladenskaber op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden