Lokale sejlere fik DM-sølv
Sejlere fra Frederikshavn Sejlklub fik andenpladsen i DM i melges 24, der i weekenden blev afholdt i Frederikshavn
Opdateret kl. 18:04
FREDERIKSHAVN: DM i bådklassen melges 24 er i weekenden afholdt i Frederikshavn Marina med den lokale sejlklub som værter. Og de lokale havde især fidus til deres egne drenge fra Frederikshavn Sejlklub, som deltog.
Det blev til en andenplads for Kris Houmann, Søren Steen, Rasmus Damsgaard og Rasmus Melsen. Det er andet år i træk, at de tager sølvet til DM, og det er andet år i træk, at de taber til båden Soffe med Kim Christensen i spidsen. Efter lørdagens sejladser havde Kim Christensen og resten af sejlerne på båden, der repræsenterer Egå Sejlklub, egentlig sikret sig danmarksmesterskabet.
- Vi håbede på at tage en medalje, og vi har forsvaret sølvet fra sidste år. Vinderne er fantastisk dygtige sejlere, så det er på ingen måde en skam at tabe til dem, siger Rasmus Damsgaard.
Lokalpatriotismen blomstrede
Det var med udsigt til barndomsbyen Frederikshavn, at sejlerne kunne sikre sig sølvmedaljerne. Derfor var opbakningen ekstra stor for de lokale sejlere.
- Det er fantastisk at komme hjem til min barndomssejlklub og se, hvor meget der bliver gjort for en. Vi var overvælgende over den lokalpatroitisme, der var. Mange kom forbi og spurgte til resultaterne, så det var meget positivt, siger Rasmus Damsgaard.
Stolt far bag stævnet
Danmarksmesterskabets stævneleder deler efternavn med Rasmus Damsgaard. Det er nemlig hans far Bent Damsgaard, der sammen med 40 frivillige har arbejdet hårdt for at stable arrangementet på benene.
- Jeg skulle sørge for, at banen var i orden, men sejladsen skulle de selv kæmpe for. Så jeg er stolt på deres vegne, siger Bent Damsgaard.
- Alt har kørt, som det skal, og sejlerne har rost os. Så vi kan næsten ikke få armene ned lige nu, tilføjer han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.