Frederikshavn

Lokalhistorie i ny Strandby-kalender

Knud Thomsens fotos fra havnen i Strandby-Kalenderen 2017

Bænken foran den gamle auktionshal: Fra venstre er det Viktor Thomsen, Edwin Jørgensen, Adolf Graversen, Julius Thomsen og Theodor Andersen.
Bænken foran den gamle auktionshal: Fra venstre er det Viktor Thomsen, Edwin Jørgensen, Adolf Graversen, Julius Thomsen og Theodor Andersen.

STRANDBY: Det er ægte lokalhistorie, der er valgt som motiver til Strandby-Kalenderen 2017.

Alle fotografierne stammer fra Knud Thomsens fotoalbum. Han var gennem hele sit liv en af Strandbys markante borgere, der engagerede sig i byens liv og udvikling - og så var fotografiet hans hobby.

Knud Thomsen døde den 1. marts i år, og Hans Nepper, der er manden bag FDF’s årlige kalender, har kigget dybt i fiskeeksportørens fotoarkiv og har udvalgt 12 pletskud. De fleste skildrer dagliglivet på Strandby Havn, der var Knud Thomsens rette element.

Drama i 1952

Det ældste foto er fra 1953, og viser en dramatisk situation. To drenge er kravlet ind i førerhuset på fiskehandler Markus Aaens lille lastbil, har sat den i frigear og sluppet håndbremsen, hvorefter bilen ruller ned ad slæbestedet neden for Brugsen og ud i havnebassinet. Poul Rasmussen, der stod på kajen og fulgte ulykken, sprang i havnen og reddede de to drenge og af vandet. Billedet er taget, da Falck trækker lastbilen op igen, mens en masse børn og voksne interesseret følger med fra kajen. Knud Thomsens fotografi kom dagen efter i Vendsyssel Tidende.

Syvende kalender

De fleste af de øvrige fotos er fra 60’erne og 70’erne.

Strandby-Kalenderen er trykt i 300 eksemplarer og koster 90 kroner. Den kan købes i DagliBrugsen, Nordjyske Bank og Loppeladen i Strandby samt hos Engsig i Frederikshavn.

Overskuddet går til børne- og ungdomsarbejdet i Strandby FDF.

Det er syvende gang, FDF udgiver kalenderen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden