Søg gratis på nordjyskelejligheder.dk

Søg gratis på nordjyskelejligheder.dk

På web-tv

På web-tv

.
.
.
.

AF: Lone Beck lone.beck@nordjyske.dk
opdateret 10. maj 2012 12:16

.

Lovløsheden hersker blandt de unge

.

Hvem skal nu holde de unge i ørerne? Og hvem skal holde dem i hånden?

E-mail Print
.
Én døde af en overdosis. Én kørte sig ihjel. Én blev fisket op af havnen.
De unge i Dronninglund har i løbet af få år begravet tre af deres venner, og ifølge de unge selv er det ikke noget ulykkeligt sammentræf.
Der er store problemer blandt områdets unge og et hårdt miljø.
- Der er 40 km til politiet. Dronninglund er lovløs, siger 28-årige Mads Havgård Jensen, der er forlovet med den fyrede klubleder, Rikke Mortensens datter, Matilde.
- Der er loven, og så er der vores lov, mener 19-årige Emilie Marie Pedersen, mangeårigt fast inventar i ungdomsklubben.
I ungdomsklubben hjalp Rikke Mortensen de unge med at finde dydens smalle sti.
Kunsten at give en skideballe
- Hvis man lavede en fejl var hun ikke bange for at sige det. Også så man kunne forstå det, siger Martin Ettrup, 26 år.
- Hun er en af de få, der kan give en skideballe uden at man bliver fornærmet, tilføjer han.
Martin Ettrup har ligesom Emilie haft sit andet hjem i Dronninglund Ungdomsklub og fået mere end én opsang.
Rikke Mortensen forlangte at de unge opførte sig ordentligt. At de behandlede hinanden med respekt. Hun ville ikke acceptere at de stod og drak foran ungdomsklubben, og hun var efter dem, hvis de ikke kørte pænt, når de forlod klubben.
- Hvis hun ikke nåede at se nummerpladen, skulle hun nok finde ud af hvem det var alligevel, fortæller de unge grinende.
Rikke Mortensen var ikke bleg for at give karantæne, lyder det til. Men hun var også klar til at lukke de unge rødder ind i varmen igen.
- Det fedeste ved Rikke er den måde hun ikke er dømmende på, siger Mads.
- Hun bærer ikke nag. Man får altid en chance til, indskyder Emilie.
Lille menneske, stor respekt
De unge omtaler Rikke Mortensen med stor hengivenhed og respekt.
- Det er egentlig utroligt at så lille et menneske kan få så meget respekt af en hel flok unge, mener Martin.
Martin og Emilie lægger ikke skjul på, at de havde, og stadig har, brug for Rikke Mortensen til at holde dem i ørerne - og i hånden.
- Jeg tror ikke jeg havde fået min uddannelse, hvis ikke det havde været for Rikke, erkender Emilie, der går på pædagogseminarium.
Rikke hankede op i én
- Jeg har ikke altid været sød. Jeg blev smidt ud af skolen, og havde et meget iltert temperament overfor lærerne. Jeg syntes det var sjovere at drikke end at gå i skole. Men så hankede Rikke lige op i én, og sagde "Nu tager du dig fandeme sammen", fortæller Emilie.
Rikke Mortensen var måske også dén, der var mest stolt, da Emilie fik 12 i mundtlig dansk og spansk.
Martin, der er udlært maler, ser utilpas ud.
- Jeg vil ikke engang tænke på, hvordan jeg havde været i dag, hvis jeg ikke havde mødt Rikke. Nej, det vil jeg ikke kommentere på, siger han stille.
- Mange var gået i hundene hvis det ikke var for Rikke. Jeg var selv godt i gang med druk og stoffer, siger Emilie.
- For at citere landbetjenten, så bliver der øget kriminalitet i Dronninglund uden Rikke. Vi har jo også lige set Philip som baneløber i Aalborg, konstaterer Mads.
.
    .
    .
    .
    Denne artikel kan ikke kommenteres.
    .
    .
    .
    .
    mest læste - Nyheder
    relaterede artikler
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .