Vesthimmerland

Lukkede skoler skal sendes i frit udbud

Økomomiudvalg vil ikke give nye friskoleforeninger særbehandling, når skoler i tre landsbyer lukkes til sommer

Lukningen af blandt andre Blære Skole har vakt megen lokal modstand. Som her ved et møde i juli. Arkivfoto: Jesper Thomasen
Lukningen af blandt andre Blære Skole har vakt megen lokal modstand. Som her ved et møde i juli. Arkivfoto: Jesper Thomasen

VESTHIMMERLAND: Vil du købe en skole i Blære, Overlade eller Strandby? Så kan du gøre det nu.

Byrådets økonomiudvalg har besluttet at støtte op om børne- skoleudvalgets flertal, der ønskede skolerne sat i frit udbud uden mindstepris. Buddene skal være inde til nytår.

Det betyder at man i princippet kan købe en skole for en krone for næsen af en lokal friskoleforening.

- Men det vil nok ikke være klogt at byde så lavt, siger formanden for økonomiudvalget, borgmester Knud Kristensen (K).

Økonomiudvalget kan nemlig afvise bud, som man ikke finder seriøse, og skolerne er vurderet til mellem 6,5 og 8.5 million kroner.

Svær udfordring

Dermed står tre ambitiøse friskoleforeninger, der er stærkt skuffede over at deres kommuneskoler lukker, med noget af en udfordring: Hvor lavt tør de byde? Og hvor meget tør de bede deres støtter om at betale?

- Vi må jo se, hvor meget de mener det er værd at byde for at lave en friskole, siger borgmesteren.

Kommunen har haft mulighed for at sælge skolebygningerne til friskoler til en favorabel og meget lav pris, men det har flertallet ikke ønsket at benytte.

Det ønskede et mindretal i form af Venstre og SF, der også har begæret sagen i byrådet, hvor den diskuteres i næste uge.

Udbuddet og salget skal afgøres endeligt på økonomiudvalgets møde midt i januar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden