Lynge: Penge har intet med min afsked at gøre
AaB-direktøren understreger, at han tjener under én million kroner om året
AALBORG: I regnskabsårene 2010 og 2011 brugte AaB A/S over tre millioner kroner til at betale direktionslønninger. Det er slut nu, og har ifølge direktør Lynge Jakobsen været det siden sommeren 2012.
Her indtrådte han i direktionen efter Poul Sørensens exit som administrerende direktør.
- De nuværende lønninger i AaB er allerede afstemt i forhold til den strategi, som bestyrelsen har udstukket. Lønniveauet i direktionen har været nedadgående i en længere periode. Fra 3,5 millioner i 2010 til nu omkring én million, siger Lynge Jakobsen, der bestemt ikke føler, at han har slået bunden ud af klubkassen.
- Min løn forblev uændret selv om jeg i sommeren 2012 fik en halv kasket mere på. Og mit lønniveau matcher den strategi, som bestyrelsen har udstukket fremadrettet, siger Lynge Jakobsen, der siger, at hans årsløn er under én million kroner.
- Og hele processen med at skære i lønningerne har absolut intet at gøre med min beslutning om at stoppe til sommer, slår AaB-bossen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.