Aså

Mand dræbt i færdselsulykke

En 58-årig mand kørte tirsdag aften frontalt ind i en modkørende bil

Arkivfoto
Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 28. oktober 2015 kl. 13:23

ASAA: Kort efter klokken 18 tirsdag kørte en 58-årig mand fra Asaa-egnen på knallert frontalt sammen med en modkørende bil og blev dræbt.

Ulykken skete på Strandvejen mellem Asaa og Geraa. Der blev ydet førstehjælp i form af hjertemassage på stedet, men manden omkom kort tid efter ulykken.

- Manden kom kørende på sin knallert og endte i den modsatte kørebane uvist af hvilken årsag, og da læge og ambulance nåede frem til stedet kunne de konstatere at manden var afgået ved døden, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.

Billisten blev efter ulykken kørt på hospitalet, da han var stærkt chokeret, men han skulle ifølge politiet ikke være kommet slemt til skade.

En bilinspektør skal nu lave en nærmere undersøgelse af både bilen og knallerten i forsøget på at klarlægge årsagen til ulykken, ligesom der blev taget blodprøver. Begge dele er standard rutine ved så alvorlige trafikulykker.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden