Medarbejderne på Skiold har nedlagt arbejdet
Metal har adskillige faglige sager kørende mod Skiold og nu er det nok.
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:37
SÆBY: De ansatte på maskinfabrikken Skiold har her til formiddag nedlagt arbejdet. Det oplyser formanden for Metal Sæby Brian Pedersen.
- Nu har vores medlemmer fået nok. Der er så mange problemer på Skiold, og da ledelsen i dag meddelte, at man ikke ville trække fyringen af tre fastansatte tilbage med meget høj anciennitet, men i stedet ansætte vikarer, besluttede de ansatte at gå hjem og ikke vende tilbage før efter pinse, siger Brian Pedersen.
De tre erfarne medarbejdere har henholdsvis 43, 41 år og 38 års anciennitet og blev afskediget på grund af manglende arbejde på Skiold.
Afskedigelsen af de tre er en af de faglige sager, som Metal har kørende mod virksomheden,
- Desuden kører vi en sag om manglende erstatningsferie, om opsigelses af flekstidaftale, brud på aftaler om løn. Situationen på Skiold er helt grotesk, siger Brian Pedersen.
Han oplyser, at Metal har 35 medlemmer på Skiold.
Der er indkaldt til mæglingsmøde kl. 11, men Brian Pedersen tvivler på at mødet bliver gennemført, når de ansatte har nedlagt arbejdet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.