Meget mere fastfood
Danskerne kan se frem til dobbelt så mange fastfoodrestauranter de kommende år.
Krisetider er alt andet end kritiske for de store fastfoodkæder. De billige måltider er attraktive, når pengene er knappe, og det har betydet gode år for fastfoodkæder som McDonalds, Sunset Boulevard og Burger King. Det får sidstnævnte til at varsle en fordobling af deres antal af restauranter, der i dag er på 31. Det skriver dagbladet Børsen. - Vi har åbnet 23 af vores restauranter i Danmark i løbet af de sidste fem år, og planen er at fortsætte den udvikling. Det vil selvfælgelig resultere i en indskærpet konkurrence på området," siger Jerry Gamez til Børsen. Han er hentet i USA for at lede Burker Kings udvikling i Skandinavien og Benelux-landene. McDonalds stadig størst Også sandwich- og burgerkæden Sunset Boulevard, der med 41 restauranter er landets næststørste fastfoodkæde, planlægger udvidelser. Konkret to nye restauranter om året den kommende tid. Der er dog stadig et stykke op til førerhunden McDonalds, der med 84 restauranter er mere end dobbelt så stor som andenpladsen. Og den førertrøje vil de gerne beholde, da også de planlægger 10 nye adresser i de næste fem år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.