Naturvidenskab

Meget mere møgvejr

Ingen orkan i denne omgang, men masser af blæst, regn, slud og tøsne på vej - kraftigt forhøjet vandstand i Limfjorden.

Foto: Scanpix.
Foto: Scanpix.

Selv om Nordjylland onsdag slap af med den kraftigste storm de sidste syv år, så er det noget triste vejr ikke forbi for denne omgang. Torsdag byder nemlig på masser af blæst (vindstød op til stormstyrke) masser af regn (mellem 20 og 25 milimeter i det nordøstlige Vendsyssel) og sidst på dagen mulighed for, at nedbøren slår over i slud og tøsne. Først hen på aftenen begynder vinden at tage af. Det skriver TV2 Vejrcenter. Og som om det ikke kunne være nok, så risikerer vi nattefrost natten til fredag, hvilket kan give meget glatte veje. Kort sagt kan man vel roligt kalde det endnu en gang møgvejr, der er på vej. Samtidig varsler Danmarks Meteorologiske Institut om forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden frem til torsdag aften. Varslet forudser en vandstand mere end 130 centimeter over daglig vande.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden