Flere end 1300 nye grunde på vej
Nye udstykninger skal fremme økonomien i Aalborg Kommune - udstykninger rækker tre-fire år frem, mener rådmand
Opdateret kl. 14:47
AALBORG: Kommunen må stadig hyppigere melde udsolgt af grunde til både parcelhuse og til tæt-lavt byggeri i de kommunale udstykninger, som er byggemodnet de seneste år.
For at rette op på det er der i udspillet til et budget for 2017 udlagt en række nye områder til udstykning.
Det drejer sig om arealer ved Langbrokrovej i Vodskov, Morbærhaven, Sofiendals Enge, Zangenbergs Allé (ved Lindholm Høje) og i Gigantium-kvarteret.
By- og landskabsforvaltningen kan oplyse, at for Sofiendals Enge drejer det sig om 1200 boliger i alt, hvoraf kommunens andel er 350-400 boliger, for Langbrokrovej 30-40 parcelhuse og for Zangensbergs Allé 30-50 tæt-lave boliger. For Morbærhaven og Gigantium-kvarteret er tallene ikke oplyst.
Skal generere indtægter
- Vi har en udfordring i at have nok udstykninger, specielt bynært er vi ved at løbe tør for grunde, siger by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S), der påpeger, at det udover at sikre byens vækst drejer sig om at sikre kommunen nogle indtægter.
- For at vi kan holde det anlægsbudget, vi har, er vi nødt til at generere nogle indtægter, siger rådmanden, der vurderer, at nævnte udstykninger rækker i et tre-fireårigt perspektiv, ikke mindst på grund af de mange grunde i Sofiendals Enge.
- Og efter de her udstykninger kommer Stigsborg jo relativt hurtigt på markedet, siger han med henvisning til det store, tidligere erhvervsområde i det østlige Nørresundby, som næste år skal benyttes som lejer i forbindelse med DGI’s landsstævne, men som derefter skal udvikles som helt ny bydel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.