Morsø

Missing People og frivillige søgere holder hviledag

Eftersøgningen fortsætter dog igen i morgen kl. 10

Mange søgere er trætte efter flere dages afsøgning af 53-årige Michael Nielsen, men i morgen kl. 10 kan man melde sig til at hjælpe igen.
Mange søgere er trætte efter flere dages afsøgning af 53-årige Michael Nielsen, men i morgen kl. 10 kan man melde sig til at hjælpe igen. Foto: Peter Mørk

MORS: Gårsdagens søgning bragte desværre ikke nyt med sig om den 53-årige savnede, men da en del af de frivillige søgere har været i gang i mange dage og er trætte, holder Missing People hviledag i dag.

Eftersøgningen af Michael Nielsen fortsætter dog igen i morgen kl. 10 og bliver ved, til det bliver mørkt. Igen i morgen er der mødested fra Strandgården, hvor man også kan møde op i løbet af dagen, hvis man ønsker at hjælpe med at lede. I morgen vil det være den sydlige del af Mors, som bliver afsøgt.

I løbet af i går blev der blandt andet afleveret vand, frugt, kage og småkager fra både private og forretninger, og i dag leverer Jesperhus 200 sandwiches på Strandgården til søgerne i morgen.

Gå til relaterede emner

Forsiden