Tyverier

Mistænker indbrudstyve for togt

Samme tyve kan stå bag indbrud i Himmerland

Foto Kim Dahl Hansen
Foto Kim Dahl Hansen Foto Kim Dahl Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:09

HIMMERLAND: Nordjyllands Politi mistænker de samme tyve for at have været på spil flere steder i Himmerland natten til torsdag. Klokken 00.18 var der indbrud i solcenteret Open Sun på Østergade i Gedsted, hvor tyvene gik efter stedets møntautomater. De kom kørende en en VW Transporter med indregistreringsnummeret AG 68156.

- Bilen tilhører SuperBest i Støvring, og den blev stjålet for tre dage siden, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Bent Højgaard.

Flere indbrud på samvittigheden

Politiet mistænker tyvene for at køre på tyvetogt i bilen. Klokken 01.23 var der indbrud på et værtshus på Jernbanegade i Arden. I den forbindelse er der også set en hvid kassevogn. Og klokken 02.10 var der indbrud på Tinghøj Idrætscenter på Ø. Doensevej i Øster Doense. Herfra er der stjålet en 40x40 cm stor pengeboks fra kiosken.

- Der kan være en sammenhæng mellem indbruddene. Tidspunkterne passer i hvert fald godt nok, siger vagtchef Bent Højgaard. Nordjyllands Politi hører gerne fra borgere, der har oplysninger i sagerne eller om den hvide kassevogn fra SuperBest.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden