Brødre overtager BS Vognen efter far
Bent Salquist blev erklæret personligt konkurs tidligere på året. Nu satser sønnerne alt for at drive virksomheden videre
ERSLEV: Efter faderens personlige konkurs har brødrene Peter og Anders Salquist nu etableret egen virksomhed og overtaget aktiviteterne i BS Vognen.
- Det er gået stærkt. Vi overtog formeldt i går (onsdag, red.) men har vidst i en uge, at det kunne lade sig gøre for os at købe virksomheden af konkursboet, siger Peter Salquist.
Brødrene har begge arbejdet hos BS Vognen i mere end 20 år og gennem tiden været med til at opbygge adskillige entreprenørvogne, tipvogne og maskintrailere. Peter har fungeret som værkfører og Anders som maler - en rollefordeling, der ikke bliver ændret på i det nye firma. Dog får Peter Salquist titlen som direktør.
- I det daglige vil de ledelsesmæssige opgaver i høj grad blive udført i et tæt parløb mellem Anders og mig. Vi er sammen om det og har dannet et aktieselskab med 50 procent til hver. Vi går ind i det her med alt vi ejer og har - og mere til, siger Peter Salquist.
Virksomheden har tidligere haft 10-12 ansatte foruden de to brødre.
- Vi har lavet budget efter, at vi skal være fem-syv medarbejdere plus os selv. Det bliver i første omgang nogle af vores polske medarbejdere, som skal genansættes, siger Peter Salquist.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.