Morsø

Natarbejde i Biskæret

Frost skaber natarbejde i Biskæret

Vils Entreprenøren på natarbejde i Jørsby. Foto: Carsten Tolbøll
Vils Entreprenøren på natarbejde i Jørsby. Foto: Carsten Tolbøll

JØRSBY: Arbejdet med at etablere det kommende vådområde Biskæret i Jørsby er gået i gang, men nok ikke på det tidspunkt af døgnet, de fleste havde forestillet sig.

Hele natten til fredag arbejdede Vils Entreprenøren med at flytte jord på de hidtidige landbrugsarealer, som efter planen skal oversvømmes med det overordnede formål at tilbageholde næringsstoffer, der ellers ville være endt i Limfjorden.

Og arbejdet fortsætter i døgndrift, fortæller direktør Erik Yde Larsen, Vils Entreprenørforretning A/S.

- Frosten gør, at vi kan køre med vores dumpere i det bløde område. Derfor benytter vi chancen, inden det bliver tøvejr. Vi flytter så meget jord, vi kan nå, for vi ved jo ikke, om vi får flere perioder med frost i denne vinter, siger Erik Yde Larsen.

Vils Entreprenøren vandt licitationen på jordarbejde på begge kommende vådområder på Nordmors. Foruden Biskæret er der tale om Hundsø mellem Sejerslev og Ejerslev.

Gå til relaterede emner

Forsiden