Morsø

Program for Kulturmødet i fire dele

Kulturmødet Mors 2016 er klar med det trykte program, der både skaber overblik og går i dybden

Niels Otto Degn med programmet og de tre løse indstik, der for hver dag opremser, hvad der skal ske time for time. Foto: Carsten Tolbøll
Niels Otto Degn med programmet og de tre løse indstik, der for hver dag opremser, hvad der skal ske time for time. Foto: Carsten Tolbøll

MORS: Frisk fra trykkeriet TypoGraphic A/S i Nykøbing kunne arrangørerne af Kulturmødet 2016 mandag præsentere det trykte program. Det har titlen ”48 timer”, som er det tidsrum mellem torsdag 25. og lørdag 27. august lige over middag, hvor den landsdækkende begivenhed på Mors udspiller sig.

- Programmet giver både det forkromede overblik samtidig med, at det går i dybden med at beskrive de omkring 400 arrangementer og installationer, som årets kulturmøde byder på. Der er således tre løse indstik i programmet, et for hver dag, som beskriver forløbet time for time, siger chefkonsulent Niels Otto Degn, der på vegne af Morsø Kommune varetager den daglige ledelse af KulturMødet.

”48 timer” er trykt i 12.000 eksemplarer. Man vil blandt andet kunne hente programmet i informationen på KulturPladsen ved Værket på Gasværksvej.

KulturMødet har sin egen app, hvor hver enkelt kan plotte sine foretrukne arrangementer ind. Hele programmet forefindes naturligvis også på www.kulturmoedet.dk. Det er her, man skal holde sig ajour med sidste øjebliks ændringer og tilføjelser til programmet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden