Aså

Morten bliver nu selvstændig

Morten Frisgaard er særdeles alsidig

Morten Frisgaard ved firmabilen med det fine logo og plænetraktoren på traileren i baggrunden. Foto: Ole Torp
Morten Frisgaard ved firmabilen med det fine logo og plænetraktoren på traileren i baggrunden. Foto: Ole Torp Ole Torp

ASAA: - Min læretid var hos Karlsen Totalbyg i Østervrå, og som navnet på firmaet siger, så lavede vi simpelthen alt, som hørte til et nøglefærdigt hus. Jeg blev udlært i 2005 og har også været andre steder. Alt dette gør, at jeg har erfaring på mange forskellige områder. Der er faktisk ikke noget område, som jeg ikke er parat til at kaste mig over.

Sådan karakteriserer Morten Frisgaard sig selv, og han er med den solide og alsidige ballast startet som selvstændig med firmaet Frisgaard Byg & Montage. Stedet er et parcelhus i Asaa, og Morten fortæller, hvorfor netop her:

- Jeg kommer oprindeligt fra Lendum og har boet i nogle år i Sindal. Men min kæreste, Anne-Katrine Geller, havde dette hus i Asaa, og det ligger perfekt, når man er selvstændig med et godt opland og store byer indenfor en kort kørselsafstand.

- Jeg ville gerne være min egen herre og selv kunne bestemme tempoet, så derfor sprang jeg ud i det. Man kan tydeligt mærke, at krisen er godt på vej til at være ovre. I øjeblikket er vi ved at regne på et større arbejde på Sjælland efter sommerferien. Det bliver sikkert et otte ugers arbejde, fortæller Morten.

Hvor alsidig Morten er, ser man allerede ude i indkørslen, hvor der på traileren, som spændt efter firmavognen, står en større plænetraktor.

- Jeg skal ud og slå græs hos en mand med tre sommerhuse. Når man kommer ud og gør det ordentligt, så kan det godt være, at vedkommende får øje på skiltet på siden af bilen (Frisgaard Byg & Montage v./tømrermester Morten Frisgaard) og kommer til at tænke på, at der var vist noget tømrerarbejde, som han skulle have lavet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden