MTB - det nye sort ...
Nordic MTB Race 2015 afvikles 26. september - tilmeldingen starter 1. maj
Selve løbet finder sted lørdag 26. september, og deltagerne kan vælge, om de vil cykle 30, 60 og 100 km gennem noget af det skønneste natur i og omkring Frederikshavn.
Rytterne kommer blandt andet forbi Strandby Havn, Cloostårnet, Flade Kirke, Vandværksskoven, Knivholt Hovedgård, Bangsboskoven, Pikkerbakken, Bangsbo Fort, Tolne Skov, Elling Skov og plantage, Jerup Hede og Tolne Skovpavillon.
Ruterne bliver af hensyn til lodsejere, der lægger jord til, først offentliggjort en uge før løbet.
Tre glade løbetosser ...
Arrangørerne bag Nordic MTB Race 2015 er tre erfarne løbsarrangører og passionerede motionister (også kaldet ”løbetosser”): Rico Eiersted fra Strandby, Christian Bak og Kent Jørgensen, begge fra Hjørring.
De tre er også arrangører af Coast2Coast, motionsløbet, der i år for fjerde gang afvikles på årets korteste nat, 19. juni. Med start ved Skallerup Seaside på vestkysten, når solen går ned, tværs over Vendsyssel til målområdet ved Palmestranden i Frederikshavn, hvor solen står op.
Start og mål i Elling
Nordic MTB Race får start og mål ved Bannerslundhallen i Elling, og arrangørerne har den seneste tid suget erfaringer til sig. Fra Spar Nord Marathon i Skagen for 14 dage siden og fra Aalborg MTB sidste lørdag.
- Vi har efterhånden et stort netværk, vi kan trække på. Det vigtigste er, at deltagerne får en god oplevelse. Forholdene skal være i orden, både med hensyn til ruterne, tidtagning, forplejning og alle faciliteterne omkring løbet, siger Rico Eiersted. Der lige nu er midt i ”7 X 1/2”, syv halve marationløb på syv dage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.