Musik

Aftenskumring lagde op til skæg i natten

SEPTEMBERTRADITION holdt i hævd i Thisted

Foto: Diana Holm
Foto: Diana Holm diana.holm@nordjyske.dk

THISTED: Gennem en årrække har en ”børnekulturnat” været en fast septembertradition i Thisted. I år var ingen undtagelse, og selv om solen endnu ikke var forsvundet under horisonten, da en ”hemmelig byrådspolitiker”, som viste sig at være Nora Hornstrup, Venstres medlem af kommunens arbejdsmarkeds- og kulturudvalg, slap løjerne løs under overskriften ”Skæg i Natten”, så var der ingen tvivl at spore hos de børn, der var med fra starten klokken 18 i Thisted Musikteater: Det skulle nok blive sjovt i de kommende timer.

Som det sig hør og bør var årets børnekulturnat arrangeret i samarbejde mellem en række foreninger og institutioner, som hver havde deres bud på hvad der skal til at gøre natten skæg. Intet sker af sig selv, så Nora Hornstrup rettede en tak til de voksne, der havde arbejdet for at få tingene til at ske. Til de mange børn i teatersalen var beskeden, at de skulle få det bedste ud af en aften med en urolig masse både sjove og inspirerende tilbud. Der var både oplevelser og overraskelser, som bare skulle nydes - og så også kunne give ideer videre frem, sagde Nora Hornstrup.
Så det, der startede med trial cycling og hip-hop dans kunne bevæge sig i mange retninger alt efter hvilke af de mange tilbud, der lyste kraftigst i natten. Tryllekunst, jonglørshow - et løb i kælderen med Anders And og vennerne fra Andeby, hvis ikke pigtråd og popmusik lød bedre. Eller hvad med et lejrbål. farver, musik, liv og bevægelse. Det er bare skæg - også når det er mørkt, men mørket gjorde bare fakkeltoget, der sluttede det hele af endnu flottere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden