Nyt atletikstadion taget i brug
Atletikklub og løbere har fået nye faciliteter at boltre sig på i Hjørring
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:47
HJØRRING: Torsdag aften tog Hjørring sit nye atletikstadion i brug - delvist.
Foreløbig er det nemlig kun løbebanen, der er helt klar, men den blev til gengæld også flittigt benyttet.
Alle kunne prøve sig selv af og se, hvor mange omgange de kunne løbe på 20 minutter.
Aftenen blev rundet af med en dyst mellem lokale klubber og hold i fire gange 400 meter stafetløb. Efter de indledende heats var fire klar til finalerunden, der blev vundet af holdet fra Fitness.dk (4.23.4) med Hjørring Gymnasium & HF på 2. pladsen (4.29.9). Herefter fulgte Dromos (4.31.1) og Hjørring Atletik (4.56.8).
Det nye stadion skal bruges af både atletikklubben og byens uddannelsesinstitutioner, men også foreninger og privatpersoner er velkomne - i princippet døgnet rundt, for man kan selv tænde lyset, når mørket er faldet på.
Den officielle indvielse af atletikstadion, der har kostet fem millioner kroner, sker først i foråret 2016, hvor faciliteterne på græsset kan bruges.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.