Sport

Brandur: Oprykning nærmest et krav

Vendsyssels nye færing er godt tilpas

Søren Henriksen (til højre i tiden for HB Køge) imponerede i sin første indsats for Vendsyssel FF. Arkivfoto: Kurt Bering
Søren Henriksen (til højre i tiden for HB Køge) imponerede i sin første indsats for Vendsyssel FF. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret kl. 09:19

HJØRRING: Vendsyssel FF havde hele tre færinger i startopstillingen, da holdet fredag spillede 1-1 på udebane mod Esbjerg i en træningskamp. Foruden Hallur Hansson og Rene Joensen, der også i efteråret boltrede sig i VFF-offensiven, så var der også spilletid til lejesvenden fra FCK, Brandur Olsen - og han har store forventninger til foråret.

- Oprykning er helt klart vores målsætning - ja, det er nærmest et krav for os. VI har fået et rigtig godt hold, og vi har allerede spillet godt i de første testkampe, selvom der selvfølgelig stadig er en del ting, vi kan blive bedre til og en del, der skal bygges på.

Forsvarsspilleren Søren Henriksen, der tidligere på ugen blev hentet i HB Køge, fik sin første indsats for holdet og imponerede i en time i midterforsvaret sammen med Mads Greve, hvor man stort set holdt Superligaholdet fra chancer.

Særligt hans rolige afspil og moden i forsvarsspillet imponerede.

- Det er nok sådan, jeg er som type. Jeg prøver at være meget velovervejet og fattet i mit spil, og jeg er meget godt tilfreds. Jeg kom til Vendsyssel, fordi det var på tide at prøve noget nyt, og det er rart at få lov til at spille med i toppen, selvom jeg selvfølgelig godt ved, at det også betyder, at der er konkurrence om pladserne. Men jeg håber, at jeg kan gøre mit til at få spilletid, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden