Brasilianer dribler videre i TFC
Renato de Vecchi har fået kontrakt med Thisted FC indtil årsskiftet med mulighed for forlængelse
THISTED: Han spillede i foråret som amatør i Thisted FC-trøjen og gjorde nogle afgørende indhop, der kulminerede med en reducering i sæsonfinalen mod Nykøbing FC, og det har gjort indtryk hos de blåhvide. Det er brasilianeren Renato de Vecchi, der på grund af Thisted FC’s økonomisk støtte fra Wintex Agro og Club 500 har skrevet en kontrakt indtil årsskiftet.
Det høje tekniske niveau og de individuelle kvaliteter hos Renato de Vecchi har fået klubben til at gå skridtet videre, og cheftræner Bo Zinck var da heller ikke i tvivl om, at han og Henning Pedersen gerne ville have ham på holdkortet i efterårssæsonen.
- Han har vist sig at være en spiller med store individuelle kvaliteter, og derfor var der ikke de store overvejelser. Vi glæder os til at se flere prøver på hans evner i efteråret, fortæller Bo Zinck, der også understreger, at han var glad for, at den 27-årige brasilianer trods flere andre tilbud valgte at blive i Thisted.
Kontrakten er indtil videre gældende til årsskiftet, men Renato de Vecchi håber på at kunne imponere sine trænere.
- Jeg har lavet en aftale med Thisted FC indtil december, men det betyder ikke, at jeg vil forlade klubben efter den periode. Jeg vil gøre mit bedste indtil december, og så skal vi snakke sammen igen og se, hvad der skal ske, siger den offensive midtbanespiller, der får mulighed for at lave sambabold i aften, hvor Thisted FC får besøg af Odder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.