Biler

Held i uheld

Eli Billingsøe vandt en iPad på grund af en bilreparation

Eli Billingsøe var heldig efter uheldet med sin bil. Her flankeret af værkfører Ole Petersen og maler Tom Christensen. Privatfoto
Eli Billingsøe var heldig efter uheldet med sin bil. Her flankeret af værkfører Ole Petersen og maler Tom Christensen. Privatfoto

BRØNDERSLEV: 79-årige Eli Billingsøe, der bor Ingemannsgade 18 i Brønderslev, fik sig noget af en overraskelse, da han forlede blev ringet op fra Toyota – Novabil i Brønderslev.

Han blev opfordret til at møde i virksomheden.

- Jeg havde netop fået en ny fordør i, så jeg tænkte, at der måske var noget galt i den forbindelse. Men det var det ikke. Det var en glædelig overraskelse.

Eli Billingsøe, der er tidligere vicekontorchef, havde vundet en iPad blandt alle de kunder, der har fået lavet bil inden for en måned.

- Jeg har kun en almindelig computer, så nu glæder jeg mig til at sætte mig ind i, hvad iPad’en kan, siger han.

Der var en bilist, der kørte ind i højre fordør på Eli Billingsøes bil. Og den skulle derfor repareres.

Det var værkfører på pladeværkstedet Ole Petersen og maler Tom Christensen, der lavede bilen, der også overrakte gaven.

- Vi laver konkurrencen, for at sætte fokus på, at man kan få alt lavet hos os. Bilen skal ikke andre steder hen, hvis der er tale om pladearbejde og malerarbejde. Vi har alt under ét tag, fortæller eftermarkedsansvarlig Jan Bylund fra Novabil.

- Det er ikke kun biler af mærket Toyota, vi klarer. Vi tager os af alle mærker.

Der er omkring 60 ansatte i Novabil, der foruden i Brønderslev har afdelinger i Hjørring og Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden