Hurtig indsats forhindrede brand
Tagdækkere handlede resolut, da de mandag eftermiddag opdagede brand på ejendom på Ørndrupvej
Opdateret kl. 21:39
ØRNDRUP: En hurtig indsats fra tagdækkere fra Morsø Tagdækning, Nykøbing, forhindrede mandag eftermiddag kort før klokken 14 en brand i at udvikle sig på en ejendom på Ørndrupvej.
Tagdækkerne var i gang med at lægge nyt tag på ejendommen, da de opdagede, at det røg ved skorstenen.
- De handlede hurtigt og pillede tagpappet af og så, at der var gået ild i en lægte. De fik hurtigt slukket ilden med pulverslukkere og masser af vand. Branden var stort set slukket, da vi kom, siger indsatsleder Mogens Hansen, Nordjyllands Beredskab i Morsø Kommune.
- Brandvæsnets termiske kamera viste efterfølgende, at der ikke var en forhøjet temperatur i ejendommen, og vi kunne pakke sammen igen, siger Mogens Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.