Jernstøbere i Aars har nedlagt arbejdet
Godt 250 timelønnede bliver fra maskinerne i utilfredshed over månedlange lønforhandlinger er gået i endnu en hårdknude
AARS: Der bliver ikke støbt noget på det store jernstøberi Dania i Aars i dag.
Efter en orientering fra tillidsmændene onsdag morgen i kantinen blev de timelønnede enige om at blive siddende i stedet for at gå ud p deres pladser i støberiet.
Det er anden gang på to måneder at medarbejderne griber til en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i utilfredshed over lønforhandlingerne.
- Der har været 17-18 møder siden januar uden at vi er blevet enige. Nu vil ledelsen have forhandlingerne over i forligsinstitutionen, og det mener vi ikke, at den kan kræve. Vi vil fortsætte forhandlingerne lokalt, siger de timelønnedes talsmand, Klaus Jensen.
Direktør Per Thy Sørensen synes på sin side at ledelsen har strakt sig langt.
- Ser man på lønudviklingen i industrien over de sidste tre år - og lægger vores tilbud her oven i - så ligger vi over gennemsnittet. Vi kan ikke strække os længere, hvis vi skal holde vores produktion i landet, lyder hans side af sagen.
I sidste måned annoncerede Dania at man ville flytte sin maskinfabrik til Polen. Maskinfabrikken beskæftiger 45 ansatte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.