Frederikshavn

Julelys-film fra Frederikshavn hitter på nettet

En video fra film og lydstudiet Earvox optaget i gågaden i Frederikshavn er set mere end 33.000 gange

En ny film der viser julebelysningen i Frederikshavn hitter på nettet
En ny film der viser julebelysningen i Frederikshavn hitter på nettet

FREDERIKSHAVN: En pludselig indskydelse kombineret med Danmarks måske flotteste julebelysning er gået hen og blevet et hit på internettet. En video af julebelysningen i Frederikshavn er nemlig på få dage blevet set af flere end 33.000 mennesker og delt mere end 650 gange på Facebook.

Det er Jesper Aagaard fra film og lydstudiet Earvox, der har optaget videoen, og han er både stolt og ydmyg over, at så mange har set og delt videoen, der blev optaget ved et tilfælde.

- Jeg var hjemme hos familien i Frederikshavn og fik lyst til at afprøve noget nyt udstyr. Og da jeg synes at Frederikshavn har Danmarks flotteste julebelysning, så det var nærliggende at filme det, fortæller Jesper Aagaard, der er født og opvokset i Frederikshavn.

De mange seere kommer fra hele landet, fortæller Jesper Aaagaard, der har fået mange positive tilkendegivelser fra seerne.

Videoen er optaget ved hjælp af en såkaldt ”gimbal” designet af firmaet Zoomfoto specielt til film og lydstudiet Earvox. En gimbal er et stykke udstyr, der hjælper fotografen med at holde kameraet helt stabilt mens han bevæger sig under optagelse.

Se videoen her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden