Hornum

Kæmpe truckerparade i Hornum

Truckere fra hele landet til træf i Hornum for at møde kolleger, sparke dæk og pudse krom

De farvestrålende lastbiler stod side om side på markedspladsen.  Foto: Laura Guldhammer
De farvestrålende lastbiler stod side om side på markedspladsen. Foto: Laura Guldhammer Laura Guldhammer

HORNUM: Nogle lastbilchauffører er så tæt knyttet til deres køretøjer, at de gladelig tilbringer et par fridage med at pudse og pleje dem. Chauffører af den støbning kunne man hilse på, da der i weekenden var Truck Show i Hornum. 165 køretøjer fra nær og fjern var med.

- I hverdagen har chaufførerne svært ved at nå at mødes og snakke med kollegerne. Her kan de se, hvad de andre har fået af nyt udstyr, og vise deres lastbiler frem, flotte og nypolerede, fortæller en af arrangørerne, Tobias Madsen, som kører for vognmand Ulrik Nielsen, Søttrup.

- Det er mere end et job at være trucker - det er en livsstil, forlyder det.

NORDJYSKE kigger inden for på markedspladsen ved middagstid. Tobias Madsen noterer tilfreds det fine vejr, de mange publikummer og chauffører, der er på toppen - på trods af, at festen lørdag aften blev stor. 450 var til spisning i markedshallen.

Fra Gilleleje deltager folk, som kører for vognmandsfirmaet Benny Rasmussen. Hans biler er lakeret skinnende metalblå. ”Pudsekluden” kalder de chefen, fordi han går meget op i, at bilerne bliver vasket hver dag.

- Vognmanden har 30 biler, og der er forskellige motiver fra tegneserier på dem alle, fortæller chauffør Johnny Jensen, hvis Scania årgang 2013 er hånddekoreret med storøjede Betty Boop på begge sider af førerhuset.

- Jeg har selv valgt motivet, og arbejdsgiveren har betalt. Det er en måde at vise, at man værdsætter sine chauffører på. Det er også kun mig, der kører bilen, fortæller Johnny Jensen.

Han gør opmærksom på et andet af køretøjets raffinementer - når man drejer nøglen, kommer der lys i bogstaverne i firmalogoet på karosseriet.

Den er yderst behagelig at føre og har en sovekabine, der siger spar to. Ikke dårligt, når man skal til træf i Holland og Sverige - eller som i dette tilfælde Hornum.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden