LAG uddeler 772.000 kr.
Fem projekter nyder fremme
THY: Bestyrelsen for LAG Thy-Mors indstiller fem projekter til støtte. Der blev på mødet indstillet 772.000 kr. og det var alt, hvad der var tilbage i kassen.
Der indkom 10 projekter til årets sidste ansøgningsrunde. Et af projekterne blev trukket tilbage inden indstillingsmødet, hvilket betød at de tilbageværende 772.000 kr. skulle fordeles til ansøgere, som havde søgt om i alt 1,8 mio. kr.
- Generelt var der tale om rigtig gode projekter, men kun fem projekter kom gennem nåleøjet. To projekter fik afslag og andre to projekter har fået meddelelse om, at LAG-bestyrelsen gerne ser en ny ansøgning i 2016 på betingelse af at ansøgerne får egenfinansieringen på plads, fortæller koordinator Laurids Mortensen.
Følgende projekter blev indstillet:
Krykkeholderen Stayplus, Pihl & Pihl, Hundborg, til produktion, salg og distribution af enhed, som skal hindre krykker i at vælte. Indstilling: 100.000 kr.
Madbot.dk ved Dina Alminde og Tommy Andersen, Sennels. Udvikling af mobilapp. med opskriftsdatabase, træningsplaner etc for idrætsudøvere, overvægtige, undervægtige og folk som vil leve sundt. Indstilling: 200.000 kr.
Platform til bølgeenergianlæg, Wavepiston, Helsingør. Fremstilling af platform til servicering af testanlæg ved Hanstholm. Indstilling: 208.000 kr.
Billing4All, ved Poul Bak Pedersen, Thisted, til etablering af betalingsservice for små og mellemstore virksomheder. Indstilling 200.000 kr.
Thy Race Eventfirma ved Flemming Søvndal Nielsen, Snedsted., til etablering af virksomhed, som arbejder med motionsløb, multisportsevents og naturoplevelser. Indstilling: 64.685 kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.