Ny attraktion indviet
Nordsøen Oceanarium har fået en hvalforskerhytte med hvalskeletter
Opdateret kl. 15:18
HIRTSHALS: Nordsøen Oceanarium indviede lørdag formiddag sin nye hvalforskerhytte med deltagelse af blandt andre arkitekt Søren Robert Lund og fondsadministrator Britta Graae fra Det Obelske Familiefond.
Sidstnævnte klippede det røde bånd til hvalforskerhytten.
Det Obelske Familiefond har givet 1,1 million kroner til projektet, som bliver en evigt foranderlig udstilling i takt med, at ny viden om de store havpattedyr dukker op.
Til efteråret udstiller man uden for hvalforskerhytten skelettet af den finhval, som i februar strandede ved Blokhus.
Nordøen Oceanarium tog også lørdag sin nye cafeterrasse i brug, som gør det muligt at nyde en kop kaffe med udsigt til bassinet, hvor sælerne bliver fodret. Hjørring Kommune har givet 1,7 millioner kroner i tilskud til terrassen.
Fra terrassen kan man gå direkte ned til sælbassinet og videre til den nye hvalforskerhytte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.