Nyt facadeforslag afvist
Det nederste glasparti ligner en garage, mener udvalgsformand
Opdateret kl. 22:09
THISTED: HBJ Projektudvikling har igen fået nej til et forslag til ny facade på ejendommen Jernbanegade 17 i Thisted.
Udvalget for klima, miljø og teknik sagde tirsdag aften nej til det forslag, som HBJ havde afleveret.
- Det ny forslag er ikke godt nok. Det er for dominerende, det harmonerer ikke med de øvrige bygninger i gaden, og vi synes, at det nederste vinduesparti minder om en garage, siger udvalgsformand Kaj Kirk (DF).
Et enigt udvalg besluttede, at HBJ Projektudvikling og arkitekten nu skal inviteres til et møde, så den efterhånden meget langtrukne sag kan få en afgørelse.
- Vi kommer gerne. Jeg går ind for dialog, siger Henrik Bojsen Jensen, indehaver af HBJ Projektudvikling.
Han tager afgørelsen i det kommunale udvalg til efterretning, men har svært ved at forstå politikernes nej, når den kommunale forvaltning siger ja til facade-forslaget.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.