Par snød forsikringsselskab
En 40 årig kvinde og en 56 årig mand fra Brovstegnen er ved en retten i Hjørring hver idømt fem måneders betinget fængsel for bedrageri og forsøg på bedrageri.
I maj sidste år gav de urigtige oplysninger til deres forsikringsselskab om, at en forsikret hest var blevet aflivet. Derved fik de uretmæssigt af forsikringsselskabet udbetalt 30.000 kroner. Som dokumentation for bedrageriet havde parret benyttet en falsk dyrlægeattest. Nogle måneder senere forsøgte de uretsmæssigt af få udbetalt 50.000 kroner fra et andet forsikringsselskab. De anmeldte, at en forsikret hest var blevet aflivet af dyrlægen på trods af, at det var en ikke forsikret hest dyrlægen havde aflivet. I dette tilfælde lykkedes det ikke for parret at få udbetalt den uretmæssige forsikringssum, da forsikringsselskabet gennemskuede bedrageriet. Også i dette tilfælde havde de forsøgt at dokumentere bedrageriet ved hjælp af en forfalsket dyrlægeattest. Ud over den betingede fængselsstraf blev begge dømt til hver at udføre 120 timers samfundstjeneste. De modtog dommen. nca
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.