Musik

Parade af kendte musiknumre

Lørdag eftermiddag genlød Rolighedshallen af musik med rødder i 50’erne til 70’erne

Gerda Mølholt ved siden af Torben Lendager, Lisa Haavik og med bandana Klaus Strandholm fra Klaus og Servants.

Foto: Ole Iversen
Gerda Mølholt ved siden af Torben Lendager, Lisa Haavik og med bandana Klaus Strandholm fra Klaus og Servants. Foto: Ole Iversen

THISTED: Det behøver slet ikke være så svært: Find en hal, find 3-400 tilskuere og så et orkester plus sangere, der kan de der sange, som ”alle kender”.

Og der må det nok erkendes, at ”alle” dækker personer, som er i alderen fra 40-50 år og opad.

Men konceptet lykkedes og på et par timer lørdag eftermiddag fik tilskuerne de sange, som de var kommet for at høre.

Klaus og Servants, Anne Herdorf og Lise Haavik, Torben Lendager og så dansk slagermusiks ”Grand Old Man”, Dario Campeotto.

Et arrangement, som i en måneds tid fra midt i januar til slutningen af februar turnerer rundt i Danmark i et samarbejde med Ældre Sagen og her i Thisted med radio Limfjord.

- Og folk er glade, siger Dario Campeotto, inden han sammen med de andre går på scenen for at give nummeret ”Vi danser rok og rul”.

Men rollen som ”Rocker” er måske ikke lige ham.

Igen er tilskuerne ligeglade. De synes det er svært hyggeligt at få et par timer med god musik og i pausen endda med mulighed for autografer fra kunstnerne.

- Det er jo melodier, vi kender, siger Gerda Mølholt fra Hanstholm.

Det er første gang hun er med til dette arrangement, som er for tredje år i træk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden