Hædret for stort engagement omkring Øland Medborgerhus
ØLAND: Revyholdet på Øland har tradition for at uddele en hæderspris til en lokal person eller organisation. I år blev Revy-prisen uddelt for 10. gang, og den gik til Hardy Lauridsen.Det skete i forlængelse af revyen, der havde premiere med 120 gæster i teltet ved medborgerhuset.
- Man kunne vælge at kalde årets pokalmodtager for fluernes herre. For som en anden edderkop har han bundet et spind eller snarere et netværk over Ølands borgere, indledte Lars Vadmann, da han sammen med Lise Larsen skulle afsløre, hvem årets modtager var.
- Nu er ordet ”netværk” jo sådan et modeord, der først dukkede op omkring år 2000, så jeg slog det op faldt over denne beskrivelse ”Et netværk er baseret på lyst, engagement, gensidighed og fælles udbytte”.
Det fælles udbytte konkretiserede sig jo i, at Øland skole blev overdraget til borgerne på Øland.
- Denne overdragelse skete under stor indflydelse af vores pokalmodtager. Der var ikke tvivl hos politikerne om, at skolen kom i sikre hænder, for vi taler om en mand med store organisatoriske evner og en tillidsvækkende fremtoning.
Med mottoet ”Vi kan, hvad vi vil – men hvad vil vi”, var han med til at bygge et fundament under vores nye medborgerhus. Et fundament, som også bygger på en høj grad af fællesskab og ansvarlighed hos os Øboere.
Han modtog vandrepokalen, der nu kan pryde hjemmet på Søndregårde i et år.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar