Brønderslev

Seeds breder sig

Børnetøjsbutik er flyttet i større lokaler

Per Bak i de nye lokaler.  Foto: Sara Würtz
Per Bak i de nye lokaler. Foto: Sara Würtz

Opdateret kl. 17:13

BRØNDERSLEV: Der er blevet betydeligt mere plads til børnetøj hos Seeds i Brønderslev. Efter i næsten ni år at have haft til huse på Peder Møllers Plads, er forretningen rykket ind i lokaler i Algade i Brønderslev, hvor sportsforretningen SportMaster tidligere havde til huse.

- Vi har arbejdet nærmest i døgndrift i ugen op til åbningen, fortæller Per Bak.

Per Bak påpeger, at forretningen med udvidelsen er fremtidssikret. Der rådes over 285 kvadratmeter mod tidligere ca. 200.

De seneste måneder har håndværkere huseret i lokalerne i Algade, hvor der er muret, snedkereret og malet. I den forgangne uge har forretningen haft lukket nogle dage, så varerne kunne flyttes til de nye lokaler.

Det er de samme varer, Seeds har, men varesortimentet er blevet større, og varerne præsenterer sig bedre i de nye lokaler, ligesom der er flere vinduer og et mere befærdet strøg.

Per Bak har i næsten ni år drevet forretningen, og udviklingen har været god. Han indrømmer, at det er en stor investering.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden