Selvransagelsens 1. maj

De røde faner omkransede talerstolen og musikteltet, hvor Malle Travellin’ Band og den socialdemokratiske trubadur socialdemokraten Asger Sylvest Pedersen spillede mellem talerne.

Efter den sidste lokale taler, viceborgmester Ulla Vestergaard, sang og spillede han sin egen borgmestersang dedikeret til netop Ulla Vestergaard.

Hun kom til 1. maj mødet med et lyseblåt halstørklæde hængende løst på skuldrene.

Tilsyneladende fandt hun det uheldigt at holde sin 1. maj tale med det om halsen.

I stedet lånte hun mødelederen, regionsmedlem SF’eren Bente Lauridsens røde halstørklæde, som Ulla Vestergaard pænt afleverede til Bente Lauridsen efter sin tale.

Som tegn på et smukt politisk samarbejde mellem SF og Socialdemokratiet.

Mødet var annonceret til at begynde kl. 13.00, og stort set på slaget tog Bente Lauridsen ordet som mødeleder og forklarede, at den socialdemokratiske mødeleder med få minutters varsel havde meldt afbud.

- Sidste år var Christiansgave grønnere, men så kan vi glæde os over, at vi har en grønnere regering, sagde Bente Lauridsen som optakt til 1. maj mødet.

Derefter tog Asger Sylvest Pedersen sin guitar, og sang ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, hvor et af sangens verselinjer siger, at det skal ungdommen ildne og mane.

Men heller ikke i år var ungdommen talstærkt til stede.

Omkring 200 - de mest optimistiske mente 300 tilhørere - havde fundet vej til Christiansgave 1. maj. De fleste i den modne alder.

Mødet strakte sig fra kl. 13.00 til omkring 16.45.

Det er vel et spørgsmål, om tilhørerne i dag husker, hvad henholdsvis Jens Otto Madsen, Enhedslisten, Mogens Kruse SF og Ulla Vestergaard i grunden havde på hjertet, midt i al underholdningen.