Struktur på plads i VH
Ny bestyrelse skal skabe grundlaget til en kommende ligaklub
FREDERIKSHAVN: Holdet udenfor banen er nu sat hos Vendsyssel Håndbold, og alle i klubbens nye bestyrelse er frivillige og ulønnede.
- Dermed reducerer vi de omkostninger, der tidligere har været i organisationen, og dermed opbygger vi en endnu stærkere forretning og økonomi, som på sigt skal være med til at bygge fundamentet til en ligaklub, siger Jan Hansen, der indsættes som direktør med salg, kommunikation og det rent sportslige i klubben.
- Der skæres ikke ned på kvaliteten for vores samarbejdspartnere, eller andre der er tilknyttet klubben, understreger Jan Hansen.
Den nye bestyrelse og deres opgaver i Vendsyssel Håndbold består i fremtiden af:
Jens Madsen, Ejer Kølemadsen A/S, Hirtshals, (bestyrelsesformand og salg af sponsorater), Torben Brohus, Sikringskonsulent Telesikring, (salg af sponsorater og med omkring det sportslige), Bent Andersen, Ejer Seritex, Frederikshavn, (design og koordinering af materialer), Dorte Simonsen, Ejer Din Hjemmepleje, (økonomi og administration), Brian Nielsen, Dark Dog Energidrik, (salg af sponsorater) Johnnie Aabo Sørensen, leder ved medarbejderne ApS, (salg af sponsorater og med omkring det sportslige) Jan Hansen, Ejer Hansen sale and Trade, (indsættes som direktør med salg, kommunikation og sporten), Mogens Bech, (observatør fra moderklubben FfI Håndbold).
I administrationen i klubben er Casper Thomsen ansat som koordinator, og han vil have det daglige ansvar i Vendsyssel Håndbold.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.