Lørdag tages første spadestik til et byggeri i 15 etager på Aalborgs havnefront
AALBORG: 15 etager. Eller næsten samme højde som Aalborgtårnet.Så højt kommer Aalborgs nye ”skyskraber” til at rage i vejret.
Lørdag bliver der taget første spadestik til byggeriet på havnen. Himmelstræberen bliver nabo til Musikkens Hus og Nordkraft og skal rumme 254 ungdomsboliger samt et nyt administrationskontor for Himmerland Boligforening og et par detailforretninger.
Spaden ned fra himlen
Rådmand og borgmesterkandidat Thomas Kastrup-Larsen (S) har givet tilsagn om at svinge spaden, og hvis vejret tillader det, kommer graveredskabet dalende ned fra himlen med en faldskærmsudspringer.Åbningen af byggepladsen falder sammen med Aalborg Regatta, så der er i forvejen mange aktiviteter på havnen. Efter spadestikket er der reception på skibet Loa.
Byggeriet er tegnet af Henning Larsen Architects, som også lægger navn til projektet, der er døbt Larsen Waterfront.
De mange tusinde kvadratmeter skal efter planen være klar til studiestart i sensommeren 2014.

Skriv din kommentar
Du er logget ind som:
Har du allerede et NORDJYSKE login?
Log ind her
Hvis du ikke er
logget ind, sender vi et link, du skal klikke på for at få vist din kommentar.
Skriv din kommentar