Nu er den her: Instagram til Android
Nu kan andre end iPhone-ejere også få 70'er looket til deres mobilfotos.
Instagram har længe været en af de mest populære apps til iPhone: Programmet, der får dine mobilfotos til at ligne et halvdårligt eksponeret foto med udvaskede farver. Android-brugere har derimod måtte tage til takke med en flok mere eller mindre gode efterligninger, men efter omkring halvandet år, er ventetiden nu slut: Instagram er netop blevet sendt ud på Google Play - det tidligere Android Market. Ligner iOS-udgaven - næsten Brugerinterfacet ligner et godt stykke hen ad vejen det, man kender fra iPhone, men ifølge Wired er der enkelte afvigelser. Den mest iøjnefaldende er, at det ikke er på alle telefoner, at Instagram egen kamera-app åbner, når man taget et bilede - det gør den dog på undertegnedes Samsung Galaxy SII. Mulighederne for at dele billederne er heller ikke helt så omfattende i Android som på en iPhone, skriver Wired. Til gengæld er filtereffekterne de samme, så hvis man har gået med kløe i fingrene for at dele firkantede retroficerede billeder med sine venner, så er muligheden her nu. Instagram til Android kan køre på telefoner med Android 2.2 og opefter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.