EMNER

Nu er der cykler i flere etager

Jens Møller har indrettet 1. sal til cykeludstilling

Kig op - og man vil opdage cykler i de nye kvistvinduer i Møllers Cykel Shop. Foto: Kim Dahl Hansen
Kig op - og man vil opdage cykler i de nye kvistvinduer i Møllers Cykel Shop. Foto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN: Indehaveren af Møllers Cykel Shop, Jens Møller, har inddraget hele førstesalen i sin cykelforretning i Søndergade til showroom.

Lige nu er cirka 85 nye cykler udstillet på 1. sal. Det er cykler, der før stod i kælderen, men nu er der langt bedre mulighed for at kunderne kan kigge på dem.

- Det er vores absolutte lavsæson lige nu, så vi har haft god tid til at klargøre cyklerne, forklarer Jens Møller.

Det er tre år siden, Jens Møller købte ejendommen og flyttede fra mindre og lejede lokaler i gågadedelen af Søndergade.

- 1. sal var egentlig indrettet som lejlighed, men den har stået tom i mange år. Det ville blive alt for dyrt at renovere den, så i stedet har vi totalrenoveret hele overetagen og indrettet eet stort rum, fortæller Jens Møller.

- Har man ikke altid for lidt plads, spørger Jens Møller henkastet, men glæder sig nu over cirka 300 forretnings-kvadratmeter.

Han ser frem til foråret, så der forhåbentlig kommer lidt mere gang i cykelsalget igen. Selvom det er lidt gammeldags at få en ny cykel i konfirmationsgave, sker det da, at konfirmanderne kommer og køber nye cykel for konfirmationspengene.

Der er også lidt gang i salget af el-cykler. Jens Møller håber at sælge lidt flere end de 20, han solgte sidste år.

- Men det er en skrøne, at det primært er ældre og handicappede, der bruger el-cykel. Der er for eksempel også en del hjemmehjælpere, der anvender el-cykel, slutter Jens Møller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden