EMNER

Nu får Frederikshavn også penge til at nedrive spøgelseshuse

Kommunen ikke længere udelukket fra tilskud fra nedrivningspulje

Forfaldne huse spolerer landsbyidyllen. Arkivfoto
Forfaldne huse spolerer landsbyidyllen. Arkivfoto Pressefotograf Peter Broen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:42

FREDERIKSHAVN: Der kunne være så dejligt derude på landet, men pilrådne spøgelseshuse og ubeboelige rønner spolerer mange steder idyllen.

I nogle landsbyer er de værste af slagsen forsvundet med tilskud fra en statslig nedrivningspulje.

Men for Frederikshavn Kommune var der tidligere ingen penge at hente i puljen.

Det bliver der i den nye nedrivningspulje, som S-R-SF regeringen åbner for.

- Det er vi vildt glad for, siger Helle Madsen (V), formand for landdistriktsudvalget.

Den gamle nedrivningspulje var forbeholdt landkommuner, og definitionen på en landkommune var udformet, så Frederikshavn faldt udenfor. I modsætning til nabokommunerne.

Derfor var der ingen nedrivningstilskud til Skæve, Thorshøj og andre af kommunens småbyer, hvor pengene ellers ville have lunet.

- Jeg aldrig helt forstået, hvorfor Hjørring er mere landkommune end Frederikshavn, siger Helle Madsen.

Den nye nedrivningspulje fordrer lokal medfinansiering på 40 procent, og kommunerne skal søge for at få tilskud. Helle Madsen regner med, at den kommunale andel findes ved årets budgetlægning. Det skal også undersøges, om og hvordan man kan få ejere af de tomme huse til at bidrage, mener hun.

- Hvis der er tale om privat ejendom, som kommunen skal ud at købe, kan det umiddelbart føre til, at priserne sættes voldsomt op.

Foreløbig er distriktsudvalgets Sara Tornøe sendt på mission i kommunens småbyer for sammen med de stedlige distriktsudvalgsmedlemmer at udpege nedrivningskandidater.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden