Sæby

Ny massør i Sæby

Der er intet så godt som en god massør... Det skulle da lige være en god massage. Bente Privatfoto.
Der er intet så godt som en god massør... Det skulle da lige være en god massage. Bente Privatfoto.

SÆBY: På Kiropraktisk klinik i Sæby har de netop fået ny massør.

Klinikkens tidligere massør Bendt Kristensen valgte ved årsskiftet at gå pension, og den nyansatte massør er Bente Lauridsen.

Hun er 48 år, kommer fra Hjørring, hvor hun bor med sin familie. Hun blev oprindelig uddannet massør i sommeren 2000.

Siden er hun uddannet idrætsskadeterapeut og rygterapeut - alle tre uddannelser har hun taget på skolen for idrætsmassage - Laota akademiet - i Aalborg.

Men Bente Lauridsen kan meget mere.

- Jeg har desuden taget kursus i spændingshovedpine, migræne og whip lash og har haft rigtig gode resultater, fortæller Bente Lauridsen

Hun har også været massør på Fortuna Hjørring’s førstehold fra 2007-2016 - og i den forbindelse været fast massør under Dana Cup i Hjørring i samme årrække.

- I 2010 startede jeg min egen klinik i Hjørring, og den har jeg stadig. Idéen er, at jeg vil være massør i Sæby på kiropraktisk klinik mandag, tirsdag og torsdag og være i klinikken i Hjørring onsdag og fredag, fortæller Bente Lauridsen.

De mange spændende ekstrakurser til trods, er hun dog slet ikke færdig med at udvide sit kendskab til massørfaget.

- Jeg har planer om at deltage i et kursus i Pilates til foråret og derefter starte nogle hold i Sæby på Kiropraktisk Klinik. Jeg tror, Pilates vil være gavnligt for mange, siger Bente Lauridsen.

Hun bliver ofte spurgt, om massage ikke "kun" er noget, idrætsudøvere har brug for, men således forholder det sig slet ikke.

- Mit motto er, alle har behov for massage, men det er ikke alle, der har fundet ud af det... endnu, smiler Bente Lauridsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden