Frederikshavn

Ny sognepræst indsættes

Janet Cecilie Ligaard afløser Laurids Korsgaard som sognepræst i Frederikshavn sogn

Janet Cecilie Ligaard indsættes som ny sognepræst i Frederikshavn sogn.Arkivfoto
Janet Cecilie Ligaard indsættes som ny sognepræst i Frederikshavn sogn.Arkivfoto

FREDERIKSHAVN: Ved højmessen søndag den 15. januar 2017 kl. 10:00 indsættes Janet Cecilie Ligaard som ny sognepræst i Frederikshavn sogn.

Janet ansættes af kirkeministeriet efter en enstemmig indstilling fra menighedsrådet.

Hun efterfølger Laurids Korsgaard, som i 2016 besluttede sig for at gå på pension og fraflytte sognet. Janet kommer fra en stilling som sognepræst i Ærø pastorat. Janet har været sognepræst på Ærø siden 1997 og har ønsket, at blive sognepræst i et bysogn.

Valget til at søge embede i Frederikshavn var let for Janet, idet hun er født i Randers og opvokset i Midtjylland med studentereksamen fra Viborg Katedral skole. Janets teologiske uddannelse er forgået på universitet i Aarhus, hvorfra Janet er kandidat i 1995, så selv om Vendsyssel er den nordligste del af Jylland er Janet kendt med jysk humor. Både Janet og hendes mand Finn har bekendte nord for fjorden. Janet har opfattet Frederikshavn sogn, som et sogn med gode medarbejdere og muligheder for at påvirke sognet for den enkelte præst.

Den nye sognepræst medtager sine erfaringer med frivillige, konfirmander og minikonfirmander og har udtrykt sig positivet for konfirmander med særlige behov. Med lang tid som ø-præst er muligheden for gudstjeneste på Hirsholmene også tiltrækkende. Hun har under sin studietid og efterfølgende deltaget i frivilligt arbejde samt gennemført forskellige efteruddannelser.

Janet flytter til Frederikshavn og ind i præsteboligen Havlund 22 med hele sin familie, som er mand Finn Ligaard og datter Hedvig på 16 år.

Menighedsrådsformand Steen Hviid Mortensen udtaler:

- Efter endnu nogle måneders venten kan vi nu se frem til indsættelse af Janet Cecilie Ligaard i Frederikshavn sogn. Vi føler os overbeviste om, at vi har fået en dygtig og inspirerende præst, som vil bibringe sognet ny energi. Vi får endda ikke blot en præst, men en hel familie med Finn og Hedvig.

Menighedsrådet byder hele familien hjertelig velkommen og håber, at alle vil falde godt til i Frederikshavn, slutter Steen Hviid Mortensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden